Kære kvinder – cykling kan så meget, og det er aldrig for sent!

Mit navn er Tine Mathiesen, og jeg er 45 år gammel. Jeg bor på Vestfyn i ”Vandkantsdanmark” og arbejder til dagligt som skolepædagog.

Jeg har cyklet i godt fire år, altså startede jeg min cykelkarriere med 40 somre på bagen.

Mit lille opråb her er inspirereret af et andet skriv her på siden, nemlig artiklen ”Er kvindekoden knækket?”. 

Det tænker jeg langt hen af vejen den er, for efterhånden som mit cykelnetværk bliver større og større møder jeg kvinder, der giver den gas på cyklerne på mange forskellige måder og niveauer, og i mange forskellige typer af fællesskaber.

Jeg genkender specielt to temaer fra ovennævnte artikel. 

Heldigvis først og fremmest cykel-GLÆDEN. Alle de kvinder jeg kender, unge som lidt ældre, er vilde med at komme på cyklen, hvad enten de er til en enkelt ugentlig træning i klubben, kører ustandseligt og utrætteligt, elsker et godt hårdt ræs eller mere er til de lange seje træk på flere hundrede kilometer gennem både nat og dag.

Men den usikkerhed der kan være på spil i forhold at være god nok, hurtig nok, teknisk nok osv. møder jeg også, og jeg er helt enig i, at der er behov for gode trygge – men også udfordrende (!) – fællesskaber for at få endnu flere kvinder med. 

Jeg har selv erfaret det i min egen lokale klub i Assens, hvor jeg sidste sommer startede et kvindehold op, hvilket faktiske har øget antallet af kvindelige medlemmer. Nogen af dem har til fælles, at de ikke har haft mod på at melde sig ind i en klub indtil nu. De er hurtige og knap så hurtige, med og uden klikpedaler, og med vidt forskellige ambitioner og alder, men alle med en fælles glæde ved at komme på cyklen med smil på læben og sved på panden.

Da cyklingen indtog mit liv
Jeg har egentlig aldrig rigtigt været sådan en ”sportspige”, men året før jeg steg på cyklen første gang, havde jeg endelig taget mig sammen til at komme i gang med at løbe, og havde trænet mig fra 0 km til at kunne tage en 10-km. Derfra var målet egentligt at træne videre mod en ½ maraton, men guderne skal vide at fremskridtene lod vente på sig i den retning…

Jeg skiftede i mellemtiden job, og på min nye arbejdsplads blev jeg lokket med til en mini-triatlon, og så var der jo noget med en cykel, jeg skulle have gang i. 

Jeg vidste, at min far havde en god brugt racer stående MEGET stille i sit skur, og den fik jeg ham overtalt til at sælge til mig. 

En kortere frempind og et smallere styr og så var jeg klar til at komme på hjul – og med klikpedaler for første gang.

Min første tur var på 25 km, og selv om jeg nær var død af det, og klamrede mig til styret ved den mindste nedkørsel, blev jeg hurtigt bidt af det, og fremskridtene kom noget lettere til mig på cyklen end i løbeskoene.

Ud til højre med løbeskoene – en cykelmoster så dagens lys!

Siden den eftermiddag i marts måned 2015, er der løbet en del vand i åen, og cyklingen har fuldstændig indtaget min livsførelse. 

Sidste år tilbagelagde jeg lige over 6000 km i sadlen, på racer, MTB og hometrainer, jeg skriver fast for www.motionsfeltet.dk og har startet min egen blog: https://goodvibesonlyencykelmostersbekendelser.wordpress.com.

Her kan I læse meget mere om mine bedrifter som cykelmoster, for det er ikke mine præstationer, det skal handle om denne gang, men hvad det er cyklingen kan, og hvad det giver mig.

Cykling gør mig stærkere – fysisk og mentalt
Med en stadigt stigende træningsmængde gennem de sidste knap fem år, giver det sig selv, at jeg er blevet stærkere og i væsentligt bedre form, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke er lidt pjattet med konkurrencemomentet i cykelsporten. 

Jeg er vild med at køre løb og give den fuld gas, og selvom det er fedt at slutte i den rigtig ende af ”tabellen”, er det ligeså meget kampen med mig selv, der giver mig et kick. Det er en fantastisk følelse at slå sin egen tid og sætte PR, at presse sig selv til det yderste og nå sit mål…

MEN…

Cykling er også så meget mere end det, for jeg bruger også cyklen til at stresse af på, med for eksempel en tur langs vandet med meget komfortabel puls og solen i ansigtet (og gerne vinden lige i r….).

En god tur gennem vandpytter på MTB’en en kold efterårsdag med mudderet sprøjtede til alle sider, er også dejligt befriende, på sin egen plørede måde, og med til at tømme hovedet, så jeg kan komme hjem træt krop og fornyet mental energi.

Min mentale sundhed bliver helt afgjort plejet på cyklen, og mit helt ukuelige mantra er GOOD VIBES ONLY!

En anden meget vigtig dimension af mit cykelliv er alle de herlige mennesker jeg har lært at kende. Jeg har efterhånden et stort netværk og en del forskelligartede fælleskaber, med meget forskellige mennesker, der alle på hver sin måde giver noget godt til mit liv på og af cyklen.

Alle har de hver deres kvaliteter, og hvad enten vi mødes for at hyggecykle eller udfordre os selv til det yderste, kommer jeg altid glad og beriget hjem, for hvor der er forskellige mennesker, er der altid forskellige perspektiver på cykling… og på resten af livet for øvrigt. Røverhistorier og alvorssnakke, en god cykeltur kan rumme begge dele.

Så…

med alt det her, vil jeg i virkeligheden bare sige, at for at cykle skal man IKKE kunne noget bestemt eller have nogle helt bestemte færdigheder. Hvis du er glad for frisk luft og sved på panden er du godt på vej…

Der er så mange måder at gøre det på, og der er så meget at hente. I virkeligheden handler det om at finde sin egen vej og indre cykelglæde. Om du er til fart eller langdistance, MTB, racer eller el-cykel, er det plads til netop dig, og når jeg kan starte fuldstændig fra scratch med 40 somre på bagen og grundlæggende kageform, kan DU også komme i gang, og så lover jeg, at du kommer hjem og er glad i låget.

GOOD VIBES ONLY!