Cyklen er langt mere end et par stænger, tandhjul og pedaler på hjul. Cyklen gør det muligt at komme relativt hurtigt frem ved brug af relativt lidt energi og helt uden andre virkemidler end din egen krop. I dag er cyklen et af danskernes yndlingstransportmidler, men den loyale gamle jernhest er langt mere end blot et værktøj til at komme frem på. Takket være en række excentriske opfindelser dukkede cyklen, som vi kender den i dag, langsomt frem – med store konsekvenser for både samfund og sport til følge.
Fart og frihed
Cyklen kan takke den tyske baron Karl von Drais for dens indtil videre 202 år lange historie. Efter sigende kom baronen på idéen til et mekanisk transportmiddel som svar på lang tids hungersnød, der var så slemt at europæere endte med at spise selv deres arbejdsheste. Baronens ‘Laufmachine’ fungerede, som navnet antyder, som et barns løbecykel gør i dag. Ifølge Agner Svenningsen fra Danmarks cykelmuseum i Aalestrup var det først i 1862, at den franske smed og spasmager Pierre Michaux bestemte sig for at føje pedaler til stellet som en spøg overfor en kunde.
Tilføjelsen gav tydeligvis baghjul, og efter et ganske fornuftigt skift fra træ- til metalstel begyndte cyklen for at komme på banen blandt den normale befolkning – overraskende nok først via Væltepeteren, der blev et stort hit som fritidslegetøj specielt i 1880ernes Storbritannien. Ordrupbanens Dansk Bicycle Club kom til herhjemme i 1881, og banecyklingen blev startskuddet på danskernes lange kærlighedsforløb med cykelsporten. Her valgte man at satse på de mere demokratisk sammenskruede ‘safety’ cykler, som var udstyret med to lige store hjul og de lækre detaljer – såsom bremser og gear – vi kender fra i dag.
Den demokratiske cykel kom til at få store konsekvenser for specielt to underprivilegerede grupper i starten af det 20. århundrede: Kvinderne og arbejderklassen, der fik langt større og billigere bevægelsesfrihed, end de før havde haft. For kvinderne blev retten til denne bevægelsesfrihed del af kvinderetskampen, og man måtte overkomme fordomme om kvinders sædelighed, frugtbarhedsproblemer og plads i samfundet for retten til at sidde overskrævs på en cykel.
Styr på sporten
I dag hitter både cyklen og cykelsporten for begge køn verden over – både den traditionelle version på hjul og på diverse skærme. I 2014 kortlagde dokumentaren Half the Road: The Passion, Pitfalls & Power of Women’s Professional Cycling den dedikation og stædighed, det dog stadig kræver at blive taget seriøst som kvindelig professionel cykelrytter samt de uligheder, der stadig findes i cykelsporten.
Også på computerskærmene er cykling ved at blive normaliseret – der findes efterhånden en række onlinespil, der kan bringe cykling som sport ud til helt nye befolkningsgrupper og publikum verden over. Det samme gælder på spil- og bettingsiderne, hvor Tour de France ikke overraskende topper cykelkategorien. Klik her for at få tips og bonuser til en række af store og sikre sider som Betway og Mr Green, hvor Chris Froome i øjeblikket er favorit til at vinde årets største franske løb.
Udover banecyklingen tidlige etablering i Danmark, så var det firsernes fitness-fiksering, vi har at takke for vores entusiasme for cykling som sport i dag. Og så kommer vi ikke uden om, at Bjarne Riis’ sejr i 1996 var med til at gøre nationen helt euforisk.
