Polskę Kasia Niewiadoma fra Canyon/Sram teamet sejrede på syvende etape af Tour de France Femmes 2026, og har dermed også overtaget Tour’en gule førertrøje. Niewiadoma fører nu løbet 15 sekunder foran hollandske Demi Vollering fra FDJ United-Suez, som blev nr. to på etapen et minut og 16 sekunder efter polakken.

Etapen havde mål på legendariske Mont Ventoux. Bjerget var første gang en del af herrernes Tour i 1958, og er blandt andet kendt for at britiske Tom Simpson døde på bjerget i 1967, og at Marco Pantani slog Lance Armstrong på stigningen i Provence i 2000.

Fredag var stigningen for første gang en del af Tour de France Femmes.

Artiklen fortsætter efter videoen


31-årige  Kasia Niewiadoma Phinney, der kører for det tyske Canyon/SRAM team, satte med 9,5 km igen af den 15 km lange stigning det afgørende angreb ind, og vandt karrierens første etapesejr i Tour’en. Niewiadoma-Phinney er nu også i Tour’ens gule førertrøje, og er på rette kurs mod at genvinde det etapeløb, kun vandt i 2024. Hun fører det franske etapeløb 15 sekunder foran hollandske Demi Vollering.

Amalie Dideriksen (Cofidis) var tidligt på etapen en del af et udbrud.

Lørdag skal ottende etape af Tour de France Femme køres fra Sisteron til Nice over 171,9 km, hvilket er årets længste etape. Løbet afsluttes søndag.