Den hollandske superstjerne Lorena Wiebes fra SD Worx-Protime vandt lørdag første etape af Tour de France Femme, og sikrede sig dermed den gule førertrøje i den femte udgave af det franske etapeløb.

Artiklen fortsætter efter videoen


147 ryttere deltager i Tour de France Femmers femte udgave. Første etape blev kørt med start og mål i Lausanne over 138 km, og det hele sluttede på den mindre Cote Saint-Francois-stigningen, hvor Wiebes satte spurten ind med 200 meter igen.

“Det er det, jeg har drømt om. Jeg var virkelig fast besluttet på at opnå dette. Jeg følte støtten fra mit hold, Team SD Worx-Protime, og de blev ved med at tro på mig, selv da jeg selv tvivlede på, om det ville være muligt”, sagde dagens vinder efterfølgende.

Nr. to på etapen blev Kim Le Court-Pienaar fra AG Insurance – Soudal Teamet.

Den enlige danske deltager, Amalie Dideriksen fra Cofidis blev nr. 120 med et tidstab på mere end elleve minutter.

Søndagens anden etape skal køres fra Aigle til Geneva over 147.9 km.