Onsdag blev det offentliggjort, at årets landevejs-VM skal afvikles med udgangspunkt på Imola racerbanen i Italien med enkeltstart den 24. september og landevejsløb den 26. september. Landevejsløbet skal afvikles på en hård rundstrækning med to stigninger. dette passer godt til Danmarks mest formstærke kvindelige cykelrytter.

“Jeg synes, det tegner godt. Jeg tror, at det ligger godt til mig med en ret hård stigningsprocent. Jeg tror ikke, det bliver samlet, lad os sige det sådan”, udtaler Cecilie Uttrup Ludwig til ritzau.

Kvinderne skal køre 144 kilometer over 2750 højdemeter.