Det første Paris-Roubaix for kvinder finder sted den 25. oktober, og det ligner en milepæl for kvindecykling, der generelt bevæger sig i den rigtige retning.

Et af de første UCI WorldTour kvindeløb vi kan se frem til i sommeren er Strade Bianche, der finder sted den 1. august, mens Giroen starter i september. Den helt store overraskelse dette år kom dog da UCI i maj annoncerede, at kvinderne for første gang nogensinde også skal køre Paris-Roubaix.

Det kommer til at finde sted den 25. oktober, samme dag som herrernes løb, hvor danske Mads Pedersen deltager. Den 24-årige ligner en spændende outsider til at snuppe titlen, selvom han er oppe mod hård modstand. Et spændende odds forslag kunne derfor være at spille på danskeren som vinder af løbet til odds 23.00. Spørger vi bookmakerne er belgiske Mathieu van der Poel dog favorit til at snuppe sejren mens også Peter Sagan og Wout Van Aert blander sig. Spændende bliver det hvert fald, og mindst lige så spændende bliver det at følge kvindernes første udgave af det prestigefyldte løb. Det er nemlig et kæmpe skridt fremad for kvindecykelsporten, og ifølge verdensmesteren Annemiek van Vleuten er det faktisk en milepæl indenfor kvindecykling.

Fast beauty” af Theo Stikkelman (CC BY 2.0)

Den 37-årige hollænder havde en fantastisk sæson sidste år, hvor hun formåede at vinde Giro Rosa, Liège-Bastogne-Liège, Amstel Gold Race og ikke mindst VM. Hun er derfor meget opsat på at deltage i den første udgave nogensinde af Paris-Roubaix, men mener dog ikke selv, at hun er den største udfordrer til at vinde løbet. I stedet presser hun på for at flere løbsarrangører får øjnene op for kvindecykling. På trods af at det er positivt, at der nu afholdes Paris-Roubaix, håber Van Vleuten således, at det også kan få bolden til at rulle i resten af monumenterne, da der stadig ikke findes kvindeløb i Lombardiet Rundt og Milano-Sanremo.

Spørger vi den hollandske veteran Ellen van Dijk, er hun ligeledes begejstret over nyheden, og hun håber desuden, at kunne gøre sig aktuel i løbet.

“Det er positivt, og jeg er virkelig glad. Personligt kan jeg godt lide brosten, og det er en flad rute, som jeg også kan lide. Paris-Roubaix er et historisk løb, og det er super cool at kunne køre det på de legendariske veje,” fortæller hun blandt andet i en pressemeddelelse.

Om det bliver Ellen van Dijk, der løber med den første sejr nogensinde i Paris-Roubaix er svært at sige, men fremtiden ser generelt lys ud for kvindecykling. Således oplyste Tour de France direktøren Christian Prudhomme også for nyligt, at løbsarrangørerne arbejder på en Tour de France for kvinder, som muligvis kan se dagens lys for første gang i 2022. Det vil være et kæmpe skridt for kvindecykling, men bliver sandsynligvis ikke afholdt på samme tid som Tour de France for herrerne, da det vil give for store logistiske udfordringer. Indtil videre fungerer La Course derfor som kvindernes Tour de France, men inden længe kan vi altså muligvis få et fuldt Tour de France format for kvinder. I år starter La Course samme dag som herrernes Tour de France, nemlig den 29. August, hvor det hele starter i smukke Nice.

Med offentliggørelsen af Paris- Roubaix og et muligt Tour de France tegner der sig derfor positive fremtidsudsigter for kvindecykling, der altså vurderes at gå gode tider i møde.