3. – 5. september danner Watersley Sport & talent Park i Limburg, Holland, rammen for henholdsvis Nations Cup for U19 Kvinder, samt også for U23 kvindernes Watersley Womens Challenge

Landstræner Tayeb Braikia (Kvinder landevej) har udtaget følgende ryttere til turen:

U19 – Watersley Ladies Nations Cup (3-5 september)
Ida Krum (Give Cykelklub)
Julie Uhre (Give Cykelklub)
Laura Auerbach-Lind (Give Cykelklub)
Mikka Holm (Amager CR)
Solbjørk Anderson (Team RYTGER p/b Cykeltøj-Online.dk)
Victoria Lund (Team RYTGER p/b Cykeltøj-Online.dk)

U23 – Watersley Womens Challenge – 2.2 (3-5 september)
Ellen Klinge (Cykling Odense)
Mette Egtoft (Illi bikes)
Mille Troelsen (Cykling Odense)
Rebecca Koerner (Team ABC Dame Elite)

Med flere aflyste afdelinger af Nations Cup for kvinderyttere bliver det spændende at se de danske kvinderyttere i aktion og Landstræner Tayeb Braikia har disse kommentarer til løbene: ”Vi havde med spænding afventet svar fra arrangørerne, om det var muligt at gennemføre løbet. Heldigvis tikkede der en positiv besked ind sent fredag aften, så nu glæder vi os til at komme afsted. På nuværende tidspunkt er det svært at vurdere vores resultatchancer, men vi kender løbet, der byder på både kriterium, enkeltstart og landevejsløb og der er ingen tvivl om, at rytterne kommer tændte og indstillede på at yde en stærk indsats. Vi har haft flere aflyste løb i sæsonen, og derfor glæder det mig, at vi får et internationalt løb som forberedelse til EM/VM. Som udløber at dette, planlægger vi en udvidelse af vores Nation Cup program fra 2022 for U19, så vi dermed kan bidrage endnu mere til rytternes udvikling”.