Hollandske Chantal van den Broek, holdkammerat med danske Amalie Dideriksen på Boels-Dolmans teamet, vandt søndag den 17. udgave af kvindernes Flandern Rundt.

Van den Broek kørte solo på Oude Kwaremont og endte med at vinde et minut foran næste gruppe, hvor Amy Pieters, også Boels-Dolmans, vandt spurten om andenpladsen.

Cecilie Uttrup Ludwig fra FDJ blev bedste dansker som nr. 16. Amalie Dideriksen blev nr. 20 og Julie Leth nr. 23.

Det var i øvrigt sidste løb for det hollandske team med Boels Rental og Dolmans Landscaping Group som sponsor. Næste sæson skal teamet hedde SD Worx. Dideriksen skifter dog til Trek Segafredo.