Danske Annika Langvad blev lørdag nr. to i det italienske Strade Bianche. Og dette ovenikøbet i danskerens debut på det hollandske Boels Dolmans Cycling Team. Sejr til Annemiek van Vleuten fra Mitchelton – Scott.

“Det er en af de bedste sejre i min karriere. Efter bruddet i mit knæ ved VM troede jeg ikke jeg havde tid nok til at finde den rette form til at vinde Strada Bianche. Jeg er glad for at der var tid nok, og jeg lykkedes med at angribe præcist hvor jeg havde planlagt”, forklarede vinderen efterfølgende.

Løbet blev kørt i udgave nr. fem og over 136 km fra Siena til Siena.

Resultat
1 Annemiek van Vleuten (Mitchelton – Scott)
2 Annika Langvad (Boels Dolmans Cycling Team) +0.37
3 Katarzyna Niewiadoma (Canyon // SRAM Racing) +0.40

Det blev også til dansk femteplads ved Cecilie Uttrup.