
Kvindernes VM-podie 2026 blev besat af tre af de store favoritter, nemlig hollandske Demi Vollering, polske Kasia Niewiadoma og italienske Elisa Longo Borghini.
Hollænderen slog polakken i spurten efter et spændende løb med masser af offensiv kørsel. Også schweiziske Marlen Reusser og franske Juliette Berthel var med i finalen og blev nr. fire og frem.
Det er første VM-titel til Vollering. Hun blev nr. to i 2023. Det er tredje VM-bronze til Longo Borghini. Niewiadoma vandt bronze i 2021.
Artiklen fortsætter efter videoen
“Jeg kan stadig ikke tro på det. Som jeg sagde inden løbet, så troede jeg på, at der var en grund til, at jeg havde den her drøm i hjertet. Jeg har arbejdet så hårdt frem imod det her mål, og det kræver mod at tro helhjertet på det”, forklarede Vollering i det officielle vinderinterview efter løbet.
De danske deltagere, Cecilie Ludwig og Solbjørk Minke Anderson udgik. De blev begge fanget i et styrt, og kom aldrig tilbage i løbet.
