
Et af verdens største kvindeteams, Team SD Worx-Protime, kommer i stærk opstilling til lørdagens Copenhagen Sprint, der køres fra Roskilde til København. Teamet stiller blandt andre med stjerner som Julie Kopecky, Lorena Wiebes og Ferrikse Gerritse. Wiebes vandt løbet sidste år.
Artiklen fortsætter efter videoen
»Jeg glæder mig virkelig til det, og jeg er ekstra motiveret for at bevise mig selv igen efter alt, hvad der er sket de sidste par uger. Det hedder Copenhagen Sprint, så selvfølgelig forventer vi en spurt,« udtaler Wiebes og uddyber: “Vi har taget det perfekte sprinttog med, et hold der virkelig er bygget til dette løb. Vi har de ideelle ryttere til at angribe dette løb på den rigtige måde. Vi går bestemt efter to ud af to. Vi stiller op på startlinjen med målet om at vinde.”
Sportsdirektør Christian Kos ser også frem til løbet, som har en ekstra personlig betydning for ham. “Jeg glæder mig virkelig til det. Det føles lidt som at komme hjem, fordi København er en smuk by, hvor min mor kommer fra. Jeg har mange gode ferieoplevelser her, og jeg har altid nydt at cykle i Danmark,” udtaler Kos.
